Den ultimative kærlighed
Søvnen i mine øjne er taget på flugt
Mit hjerte brænder af kærlighed i nat
Alt omkring mig er slukket
Det er mig ukendt
Mine venner er blevet mine fjender
Men jeg er så fri som vinden
Jeg er kommet for at kende til Din kærlighed
i samme sekund jeg smagte den
er mit hjerte lukket for alt undtagen Dig
Hvor er Du Oh' elskede?
Hvor er Du gemt?
Jeg søger Din skønhed
Men træt er jeg
af at søge i de støvede bøger
lede i de tomme moskeer
Hvor er Du, fortæl mig?
Jeg søger Dig
Hvor er Du oh’ fredens kilde
Din tjener søger dig blandt
fuglene, i skovene, på bjergene
Oh' Du der er kilden til al liv
tag mig højt oppe på bjergene
lad mig drikke af al-jaqeen bægeret
lad os aldrig skilles,
O' Allah jeg beder dig
tøm mig fra al livets begær
Og fyld mig med Din ubegrænsede kærlighed
giv mig et sind der finder behag i Din ihukommelse
og giv mig øjne som ser intet end Din skønhed
Oh' Allah oplys mit hjerte med ro
lad mid finde den indre fred
Hjerte til hjerte
Der er én ting et digt aldrig bemestre
at sætte ord og lyd på kærligheden
min visne hånd blev grebet
ringen sat på, evig rund
den skal vidne om et ædelt fund
en gudfrygtig mand, en evigheds ven
en beskytter, en hjælper
den vidner om den dag
Du blæste Din kærlighed på mig
og bragte mig i live
Min hånd har aldrig før
søgt tilflugt i ord
så meget som nu
mit hjerte pulserer med passion
som bølger på livets ocean
Oh Gud jeg ved at jeg elsker et menneske
hvis hjerte også elsker Dig
Et menneske der før mig mødte Din skønhed
hans væren er derfor min sol
som brænder i mine øjne
jeg smugkigger på hans øjne
som er foråret i mit hjerte
mit hjerte spirer og blomstrerNår jeg kigger ham dybt i øjnene
ser jeg Guds skønhed igennem dem
hans øjne er som to vinduer til Jannahs porte
Hans stemme forkynder Ahlulbayts ord
Og lader sindet finde behag
Jeg er hjemme nu, hvor end jeg er
For jeg har smagt sødmen
Og skabt et hus af kærlighed
Som forener måne og sol
Med lukkede øjne kan jeg nu se
For hjertet ser det oprigtige
Det ser kærligheden til Gud.
Han som har ladet kærligheden og barmhjertigheden
Spirer i vores hjerter, så at de må finde sjælefred.
nu bærer vi hinandens liv
i vores bankende hjerter
som et sjæledybs natterejse
er vi én sjæl forenet i to kroppe
Vores vej forenes ad i den øde ørken
Og sammen følger vi Guds lys
vores vejviser er profeternes segl Muhammad(sa)
I dag har vi fuldkommengjort halvdelen af troen
Og vi beder Gud om at så ærefrygt og taqwa
i den anden halvdel af troen
Må vores kærlighed
blomstrer i Dit
navn.
Skønhedens perfektion
De er den evige elsker af livet og al skønhed
Skønhedens perfektion og sødme er De sandelig
De er trygheden i de urolige hjerter, og den dybe stilhed i sindet.
De er hjerternes hus for de fortvivlede sjæle
De er de hellige regndråber, der velsigner hver skabning.
De er livets natur der blødgør hvert hjerte
De er solens glitrende lys der lærer os at se gennem hjertet
De er selve skønheden der lærer os at elske.
De er definitionen på den perfekte kærlighed.
De er den almægtige og barmhjertig Skaber af alt.
Utopisk realisme
I aften vil jeg igen sætte ord på en sorg og længsel
I håb om at tiden snart er inde, og ordet bliver til
Ved mit vindue græder spurven klagesangen
længslen overtager mit stille sind
mens kulden sniger sig op langs rygraden
gadelamperne slukkes en efter en
og mørket hiver mig i sin sorte indpakning
Mit blod skriver min sorg og kun hjertet læser
Min længsel hviskes af himlen og kun stjernerne hører
i aften længes jeg igen de sorgfuldes længsler
lad nætterne vidne min tilstand,
lyt til min klagesang, se hvor tårerne brænder mit sind
som en lænket soldat stirrer jeg på stjernernes lokkende dans
svimmel af sorgens rus, svigter mine øjenlåg mig igen
mit hjerte brister så stille itu, mumlende dit navn
hvor er du oh' skjulte stjerne, hvis navn spreder ærefrygt?
hvor er du oh' perfektion, hvis lys vil sprede fred og retfærdighed i evighed?
Oh' du hvis ankomst vil indtrædes med 313 roser ved din side
hvad end du betræder svøbes til fortryllende haver
hvor end du går spreder vinden din hellige duft
synet af dit smukke ansigt printes til evig tid i nethinderne,
som at kigge ud i et utopisk maleri vil du indhylle verden i lys
Oh’ frelser, er vi klar til at hylde din lederskab?
hvor længe endnu? mørket har frosset hjerterne og pustet det sidste lys ud
Menneskeheden er ved at smuldres , og snart pustes det sidste støv væk
Hvor er du menneskehedens sidste håb og redning?
Imorgen vil jeg igen sætte ord på en sorg og længsel
I håb om at tiden snart er inde, og ordet bliver til
Mit livs frodigste have er du nu
Du har altid talt til mig, men dine ord flød i mørket
De forsvandt sammen med mig i mørkets hav
Jeg troede jeg havde fundet livets glæde
men denne glæde tilbød mig et livs fængsel
den dansede med mig melankoliens dans
den førte mig på vildspor, jeg for vild
mit hjerte frøs, og mine øjnes roser visnede
alle vejene førte til dig, men forblændet var jeg af den forgængelig glæde
mørket indhyllede mig i dets spind, og jeg troede jeg så lyset i dets øjne.
Støvet begynder småt at hvirvle rundt i mit hjerte og glæden bliver til en dyb smerte
i et splitsekund sortnede min lykkes fortabelse i mine egne øjne
angsten har kvalt mig og min lykke har ødelagt min sjæls vinger
Først dér trængtes din velsignede smukke stemme i mit hjerte
Dine ord jeg havde begravet i alle disse år, flød og græd mit hjerte blødt
Mit hjerte smelter dråbe for dråbe, og mine knæ falder af magtesløshed
Mine øjne blafrede og mit hjerte hamrede som en forskrækket fugl
I mit hjerte strømmede den kraftigste vind af kærlighed
Den skønneste melodi omfavnede mit sjæl..ordene flød som en nynnen
Hvem er du, der lader mine øjne spirrer og varmer mig med dine stråler?
Hvem er du, der fandt den perfekteste nøgle til min indre?
Mine blikke ledte forgæves efter dig, men kilden var hjertet
Oh mit livs frodigste have er du nu
